Apotek i udlandet: Sådan får du den rette medicin på et fremmed sprog

At finde et apotek i udlandet er sjældent problemet. Næsten overalt i Europa kendes det på det samme lysende grønne kors, og ét har altid åbent. Problemet er samtalen – kort, præcis og om et andet menneskes krop. Denne guide handler om at få den samtale til at fungere, og om de regler, der ubemærket arbejder til den rejsendes fordel.

Dette er en guide til kommunikation og rejseregler, ikke lægefaglig rådgivning. Er nogen alvorligt syg, så spring apoteket over: ring 112 overalt i EU, eller tag på skadestuen.

• De fem fakta
• Generiske navne
• Recepter i udlandet
• Natapoteker
• Din egen medicin
• Hvad der går galt
• Tallene
• Spørgsmål

På et apotek i udlandet skal fem fakta over skranken

En farmaceut overalt i verden har brug for de samme fem ting før udlevering af medicin. Herhjemme nævner du dem uden at tænke over det. I udlandet er hver enkelt et punkt, hvor samtalen kan kuldsejle.

1. Hvem det er til. En voksen, et barn, en gravid, en ældre. For et barn: alder og vægt – doser afhænger af begge dele.
2. Hvad der er galt, og siden hvornår. "Mave" er ikke et symptom; det er et område. Smerter, kramper, kvalme og halsbrand fører til fire forskellige hylder.
3. Allergier. Sig dem først og sig dem to gange. Dette er den vigtigste oplysning og den, der oftest går tabt i en forhastet samtale.
4. Hvad du ellers tager. Fast medicin og lidelser – blodtryk, diabetes, blodfortyndende medicin, astma. Det afgør, hvad der er sikkert at supplere med.
5. Hvad du allerede har taget i dag. Og hvornår. Sådan undgår farmaceuten at give dig det samme virksomme stof to gange.

Ingen af disse punkter er svære. De er alle præcise – et tal, et navn, et klokkeslæt – og præcision er netop det, fakter og fagter ikke kan formidle.

Medicin i udlandet har et andet navn: Spørg efter molekylet

Den mest almindelige misforståelse på et apotek i udlandet er også den simpleste. Du spørger efter mærket, du bruger derhjemme, og farmaceuten har aldrig hørt om det – for det sælges ikke der under det navn.

Al medicin har to navne. Handelsnavnet tilhører et firma og skifter fra land til land. Det generiske navn – officielt det internationale fællesnavn, eller INN – tilhører molekylet og er det samme overalt. Det står trykt på enhver æske med mindre skrift under handelsnavnet.

Ét molekyle, fem navne, og selv det generiske navn ændrer sig, når du krydser Atlanten. Så før du rejser, bør du fotografere æsken med alt, hvad du tager – den side, der viser det generiske navn og styrken (500 mg, 20 mg). Ved skranken viser du billedet. En farmaceut forstår "ibuprofen 400 mg" på ethvert sprog.

Brug af recept i udlandet: Hvad EU garanterer

Dette er reglen, som de fleste rejsende aldrig har hørt om. Under EU-retten er en recept udstedt af en læge i ét EU-land gyldig i alle de andre – samt i Island, Liechtenstein og Norge.

• Fortæl din læge, at du vil bruge den i udlandet. En grænseoverskridende recept skal indeholde visse oplysninger: dit navn og din fødselsdato, udstederens titel, adresse og kontaktoplysninger, en underskrift og en dato.
• Den skal bruge det generiske navn. Medicinen anføres ved sit internationale fællesnavn sammen med form, styrke, mængde og dosering – netop så en farmaceut i et andet land kan finde det rette produkt.
• Gyldig betyder ikke tilgængelig. EU's egne retningslinjer er ærlige: Et lægemiddel er måske ikke i handlen i et andet land, kan hedde noget andet, og visse midler er ikke godkendt overalt.
• Uden for EU må du gå ud fra, at den ikke duer. En recept hjemmefra accepteres generelt ikke, og du skal bruge en lokal læge til at udskrive en ny. Din rejseforsikrings døgnvagt kan som regel henvise dig til en.

Sådan finder du et natapotek i udlandet

Apoteker har almindelige åbningstider, men sygdom tager ingen pauser. Derfor har de fleste lande en vagtordning: Hver nat samt på søn- og helligdage holder et par apoteker i hvert område åbent. Kunsten er at vide hvilke.

• Læs opslaget på døren til et lukket apotek. I det meste af Europa opsætter et lukket apotek navn og adresse på det nærmeste vagtapotek. Det er den hurtigste metode og kræver ingen telefon.
• Frankrig: ring 3237. Den nationale vagtapotekslinje er åben døgnet rundt alle dage og har en hjemmeside, 3237.fr. Opkald koster minutgebyr.
• Grækenland: ring 14944. Den henviser dig til en læge eller et vagtapotek – på græsk hedder de εφημερεύοντα φαρμακεία, og dagens liste findes online.
• Spørg i hotellets reception. Natpersonalet får dette spørgsmål hver uge.
• Kan det ikke vente, så led ikke efter et apotek. Ring 112. Det er gratis fra enhver telefon i alle 27 EU-lande, og mange steder kan alarmcentralen hjælpe på engelsk eller fransk.

Sætningen, du skal have klar

Én sætning åbner samtalen. Den bærer dig ikke igennem farmaceutens spørgsmål – hvor gammel, hvor længe, hvad ellers, hvor meget allerede – og det er her, fejlene sker.

At rejse i udlandet med sin egen medicin

Det sikreste apotek i udlandet er det, du har i håndbagagen. Men medicin krydser grænser underlagt regler, og nogle af dem kommer bag på folk.

• Hav dem i håndbagagen i den originale emballage. Sammen med en kopi af recepten. En løs blisterpakning med tabletter i en toilettaske er umulig at identificere for en tolder såvel som for en udenlandsk læge.
• Kontrollerede lægemidler kræver en erklæring. Stærke smertestillende midler, visse sovepiller og ADHD-medicin falder ind under dette. Britiske retningslinjer kræver en erklæring fra den ordinerende læge med angivelse af dit navn, rejsedatoer og destination samt præparatet, dosis og samlet mængde.
• Noget, der er lovligt derhjemme, kan være forbudt dér, hvor du rejser hen. Den britiske regerings advarsel er kontant: du kan få en bøde eller ende i fængsel. Tjek med ambassaden for det land, du besøger, inden du flyver.
• Medbring mere, end du har brug for. Nok til turen plus et par dage, fordelt på to tasker. Forsinkelser sker; at forny en recept i udlandet kræver en lægekonsultation.

Hvad der typisk går galt på et apotek i udlandet

Ganske lidt af det handler om medicin. Næsten det hele handler om to personer, der ikke får udvekslet en håndfuld fakta.

• Du beder om et varemærke, ingen der har hørt om.

  Og gentager det højere. Navnet, der ville have virket, stod på æsken hele tiden med småt.

• "Mave" sender dig til den forkerte hylde.

  Uden ordene for kramper, halsbrand eller kvalme beskriver du et kropsområde, og apotekeren gætter sig til problemet.

• Allergien bliver aldrig nævnt.

  Ikke fordi du glemte det — men fordi samtalen allerede var svær, apotekeren allerede rakte ud efter en æske, og det føltes som for uoverskueligt at tilføje.

• Instruktionerne siges én gang, hurtigt.

  Hvor mange, hvor ofte, med eller uden mad, i hvor mange dage. Du fanger et tal. Indlægssedlen er naturligvis på samme sprog som apotekeren.

• Du tager det samme virksomme stof to gange.

  Kombinationspræparater mod forkølelse og influenza indeholder ofte allerede paracetamol. Tilføj det smertestillende middel, du tog med hjemmefra, og du har fordoblet dosis uden at vide det. Det er grunden til at nævne, hvad du allerede har taget.

• Din recept er fra et land uden for EU.

  Det er blot et stykke papir. Du har nu brug for en lokal læge i aften, og jagten på en begynder fra bunden.

• Der var brug for en læge, ikke en farmaceut.

  Apotekspersonale i udlandet er ofte dygtige og hjælpsomme med rådgivning — men en samtale over disken gennem en sprogbarriere er stadig det forkerte sted at vurdere noget alvorligt.

Medicin i udlandet: tallene

Hvor stort er problemet med at få den rigtige medicin i udlandet? Større end de fleste rejsende tror, og bedre sikret end de fleste af dem ved:

Forskning i akutte situationer peger i samme retning som oplevelsen ved disken: undersøgelser af præhospital behandling viser, at en sprogbarriere forsinker behandlingen og fører til unøjagtige første vurderinger. Et apoteksbesøg er en mindre version af det samme problem — nogle få præcise kendsgerninger, der skal nå frem uforvrænget.

Før du rejser til udlandet: femten minutter der gør en forskel

• Tag et billede af æsken med al den medicin, du tager. Siden med det generiske navn og styrken. Det er din universelle recept.
• Skriv dine allergier og tilstande ned. På papir, på engelsk og på sproget dér, hvor du skal hen. Opbevar det sammen med dit pas.
• Bed din læge om en grænseoverskridende recept. Hvis du rejser inden for EU og tager medicin fast.
• Pak mere, end du har brug for, i håndbagagen. Original emballage med en kopi af recepten ved siden af.
• Tjek destinationens regler for kontrollerede lægemidler. På ambassadens hjemmeside, før du booker, frem for ved grænsen.
• Medbring dit blå sygesikringskort og dine forsikringsoplysninger. Kortet til offentlig behandling i Europa; policenummeret og nødnummeret til alt andet.
• Kend numrene. 112 til nødsituationer i EU. 3237 i Frankrig. 14944 i Grækenland.
• Installer en oversætter, du faktisk har afprøvet. I en rigtig samtale — ikke en, du skal lære at bruge ved en skranke klokken to om natten.

Apotek i udlandet: spørgsmål folk stiller

Officiel hjælp, samlet ét sted

• Dit Europa — Indløsning af recepter i et andet EU-landHvad en grænseoverskridende recept skal indeholde, og hvad du skal gøre, hvis den afvises.
• Europa-Kommissionen — Det europæiske sygesikringskortHvad det dækker, hvor, og hvordan du får et gratis via din offentlige sygesikring.
• GOV.UK — Rejser med medicin, der indeholder kontrollerede stofferDen erklæring du behøver, og hvornår en personlig tilladelse er påkrævet.
• TravelHealthPro — Medicin og rejserStorbritanniens nationale rejsevaccinations- og sundhedsnetværk om at medbringe og købe medicin i udlandet.
• WHO — Underlødige og forfalskede medicinske produkterHvordan man genkender dem, og hvorfor kilden betyder noget.
• Grækenland — Nationalt kontaktpunkt for grænseoverskridende sundhedsydelserGrænseoverskridende recepter, som de gælder i Grækenland.